Vedtægter
for
Nordfyns Musikforening
§ 1 Foreningens navn er:
Nordfyns Musikforening
Foreningens adresse er:
Nordmarksvej 2, 5471 Søndersø
§ 2 FORMÅL
Foreningens formål er:
- at skabe et forum for musikkulturelle begivenheder i Nordfyns Kommune.
- at fremme interessen for levende musik i alle genrer.
- at virke som et samlende omdrejningspunkt for musik- og kulturlivet i Nordfyns Kommune i tæt samarbejde med ligesindede foreninger.
§ 3 BESTYRELSEN
Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af 3 medlemmer valgt af og blandt foreningens medlemmer. 1 person valgt af og blandt bestyrelsen for Nordfyns Musikskoles Støtteforening.
Afdelingsleder i musikskolens Søndersø afd. er sekretær uden stemmeret.
Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. I lige valgår vælges 2 medlemmer og i ulige valgår vælges 1 medlem.
Suppleanterne vælges hvert år.
Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen selv med formand, næstformand og kasserer blandt de af generalforsamlingens valgte medlemmer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, men afholder mindst 2 bestyrelsesmøder om året.
§ 4 Foreningen tegnes af formand og kasserer.
§ 5 MEDLEMMER
Som medlemmer kan optages alle personer med interesse i at opfylde foreningens formål. Medlemskab tegnes for et år ad gangen.
Ethvert medlem er berettiget til at få en sag på dagsordenen til bestyrelsesmøderne. Sagen optages på dagsorden ved henvendelse til bestyrelsens formand.
§ 6 ØKONOMI
Foreningens driftmidler til sit virke fremkommer ved indbetaling af kontingent fra medlemmerne og ved ansøgning om midler fra kommunen, fonde og sponsorer. Kassereren udarbejder hvert år regnskab, der revideres af foreningens revisor og fremlægges på foreningens generalforsamling.
Der vælges 1 revisor hvert år på generalforsamlingen.
Regnskabsåret går fra den 1/1 – 31/12
Bestyrelsen udarbejder for hvert regnskabsår et budget for foreningens virke.
§ 7 GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der indkaldes til generalforsamling hvert år i januar kvartal.
På generalforsamlingen fremlægges formandens beretning og kasserens regnskab til godkendelse.
Generalforsamlingen fastsætter for hvert år kontingent for medlemmerne.
Generalforsamlinegn varsles gennem dagspressen med mindst 14 dages varsel.
Alle medlemmer kan få optaget et punkt på dagsordenen.
Dette skal dog meddeles formanden skriftligt 7 dage før generalforsamlingen.
DAGORDEN for generalforsamlingen:
1. Valg af ordstyrer
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Forslag fra bestyrelsen
5. Forslag fra medlemmerne
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8. Fastsættelse af kontingent
§ 8 ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE
Vedtægterne kan kun ændres på generalforsamlingen, når formanden mindst 7 dage før generalforsamlingen har modtaget et forslag til ændring af vedtægterne.
Vedtægterne kan ændres ved at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringsforslaget.
§ 9 OPHÆVELSE AF FORENINGEN
Foreningen kan ophæves, når 2/3 af de fremmødte medlemmer, ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, har stemt herfor.
Generalforsamlingerne skal være varslet i henhold til § 7 og afholdes med mindst 1 måneds mellemrum.
Ved ophævelse af foreningen tilfalder foreningens midler Nordfyns Musikskoles støtteforening.
Således besluttet på generalforsamling den: 27. januar 2009